Hvad??.. Kan alle se, hvad jeg skriver??...

fredag, april 07, 2006

False Securitas

Så viser Falck Securitas lige niveauet af deres vagter. Hele tre mand går og fylder deres lommer med ting, de er sat til at passe på. Og så stjal de ikke engang fra Magasin, Netto eller en virksomhed, så der bare kan komme lidt Robin Hood over det. Nix - de stjal fra kræftsyge børn. Hvor lavt kan man synke??... Det er heller ikke tilfældige narkomaner på indbrud, men folk, der er blevet betroet at passe på varerne. Hvor ynkeligt.

Deres intelligens understreges så af, at de nægter alt på trods af at, de er taget med deres fedtede vagt-fingre helt nede i kagedåsen på en flot overvågningsvideo. Man kan lige høre det for sig, ikke?
"Jo altså, kan godt se, at ham på videoen ligner mig. Og vi har også ens Falck-Securitas tøj på og det var også den aften, jeg var på vagt. Men det er sateme ikke mig"
-Tell it to the judge, buddy....

Bare mine 2 cents om Falck Securitas - har aldrig haft fidus til vagter.

mandag, april 03, 2006


Uhmmm - våde the-birkes

Regntøj og rundstykker

Måske er jeg den eneste cyklist i København uden regntøj. I hvert fald var jeg helt oppe på den store klinge på vej til arbejde - og her er det så, at færdselslovens §49, stk. 3b træder i kraft. Den lyder som bekendt:
"I kraftigt regnvejr kan cyklister se bort fra rødt lys i forbindelse med højresving, samt i mindre befærdede kryds".
Men næ nej - det ville de andre sgu' ikke være med til. De holdt der og smilede under deres regnslag, som en flok køer, der skulle malkes. De holdt pænt for rødt ved selv de mindste kryds og tænkte vel sagtens: "Gid Lene Espersen kunne se mig nu". Så tung trafik på cykelstierne gjorde, at jeg drivvåd ankom til Vesterbro Torv. Men her var det så, at Vorherre (det er da med stort V, ikke?) valgte at belønne min indsats/forbarme sig over mig. Her valgte Københavns Kommune at dele våde the-birkes i forbindelse med en "vi cykler på arbejde fordi der ingen parkeringsmuligheder er"-kampagne. Tak til Vorherre og Københavns Kommune.