Hvad??.. Kan alle se, hvad jeg skriver??...

torsdag, marts 30, 2006

Blogkrise

Det er vist noget med, at alle bloggere oplever det: Blogkrise. Sådan noget, som amerikanske psykologer nok snart vil begynde at kaste sig over. Forfattere vil måske kalde det skriveblokering, men så simpelt er det ikke. Man begynder at stille sig selv spørgsmål som:
-Hvorfor bruger jeg tid på det her?
-Hvem læser det?
-Bør jeg virkelig blande så mange emner sammen?
-Er der en rød tråd i det her?

Så kære læser, mens jeg tænker over disse spørgsmål og gør klar til mine næste indlæg, så må du nok væbne dig med tålmod. "Good things come to those who wait" (sagde servitricen på O's, da vi havde ventet 1½ time på vores mad. -Hendes drikkepenge kom aldrig selvom hun ventede)

mandag, marts 06, 2006

Sne

Hvis I går og undrer jer over, hvad Mollerikken skal lave på onsdag, så kan jeg afsløre, at han sidder i et fly med kurs mod de franske alper, hvor et team af franske snowboard-instruktører har bedt ham komme og demonstrere nogle af de nyeste tricks indenfor snowboard... Nåe ja - billedet her er ikke helt up-to-date. Det var fra sidste års tur (og ja - jeg landede på boardet, og nej, det gør ikke ondt, og ja - det er farligt).