Hvad??.. Kan alle se, hvad jeg skriver??...

fredag, juli 21, 2006

Træt

Er simpelthen så træt af folk, der siger "puh, hvor er det varmt". Blev lykkelig over lidt regn, men det hjælper ikke. Nu siger folk bare "puh, hvor er det varmt, selvom det regner". Aaaarghhhhhhhhhhhh. Tror de, at folk i Afrika hver dag siger til hinanden "puh, hvor er det varmt"??....

onsdag, juli 19, 2006

Hurra for ham

Det er Nelson Mandelas fødselsdag i dag. Han fylder 88 somre (hvis man altså tæller de 27 somre med, hvor han sad i skyggen på Robben Island). Jeg har aldrig mødt manden, men når jeg indimellem bliver bitter over ting forsøger jeg at sige til mig selv, at hvis man kunne spærre Nelson (yep - vi er på fornavne) inde i 27 år, lukke ham ud og så få sådan et menneske ud, så kan jeg ikke tillade mig at gå og være bitter over småting her i livet.

Generelt synes jeg, at vi danskere skal tænke lidt mere på ham. Hver gang nogle af mine kolleger klager over "det psykiske arbejdsmiljø", har jeg lyst til at række dem Nelson Mandelas selvbiografi. Og så ikke mere brok for i dag....