Hvad??.. Kan alle se, hvad jeg skriver??...

torsdag, marts 08, 2007

Sægond Leif

Jeg er ked af at sige det, venner, men det der Sægond Leif er en død sild. Prøv lige at analysere lidt på fænomenet og I vil opdage, at det er endnu mere fyldt med varm luft end hele dot com-boblen. De første advarselslamper bør tændes, når nu fænomenet får så meget spalteplads i medierne uden nogen overhovedet forklarer, hvad det smarte i fænomenet er.

Man kan lave en figur, en bolig, et firma whatever, men hvad fanden ska' man bruge det til? Jeg har en figur, en bolig og et firma IRL, som jeg slet ikke har tid nok til at passe. Hvad pokker skulle jeg med een til af slagsen. Endda i en verden, der ikke kan bruges til noget? Dog er der jo den mulighed, at enkelte individer helt uden et liv, føler at de har venner m.m. i Second Life og så er det jo fint nok (eller i hvert fald ud fra devisen, at kan man ikke få det bedste, må man tage det næst-bedste).

Lige nu er forvirrede firmaer i gang med at opbygge en SL-identitet i frygt for at de ikke kommer med på vognen fra starten af. Jeg spår, at allerede inden udgangen af 2007 er det gået op for langt de fleste, at vi taler om Kejserens nye klæ'r igen og at SL er en død sild. -Og så kan folk komme i gang med at forbedre deres IRL liv, hjemmeside, bolig, firma, kontakter whatever.