Hvad??.. Kan alle se, hvad jeg skriver??...

tirsdag, oktober 11, 2005

Røgfarvede

Wow - i morges var Georg Metz i TV. Det har han jo prøvet mange gange før, men jeg tror, at sidste gang jeg så manden, var da han stadig var oplæser ved TV-Avisen. Dengang betød dét, at jeg sad i nat-tøj (det er åbenbart noget, man vokser fra, for jeg kender ingen voksne mennesker, der har nat-tøj) og ventede på ordene:
"Du skal i seng, Morten"
-Arghhh, de værste ord, man kunne høre (nu er dét, det bedste man ved).

Hvorom alting er, så tænkte jeg på Georg Metz hele vejen til job og det første jeg gjorde, var at google "Georg Metz røgfarvede".
Din søgning - georg metz røgfarvede - matchede ikke nogen dokumenter.
Øv... Noget af dét, jeg husker Georg Metz for, var nemlig, at han var den første person, jeg så, skifte fra alm. ruder til røgfarvede. -Og det minde, ville jeg godt lige have haft opfrisket. Så ligger du inde med et foto af Georg med de røgfarvede, så email det lige (jeg publicerer det naturligvis her). Checkede i øvrigt Georgs side, men der er ingen billeder med de røgfarvede på (sikkert efter anbefaling fra hans PR- og branding-folk). Øv!