Hvad??.. Kan alle se, hvad jeg skriver??...

fredag, september 23, 2005

---fri by

Der er bilfri by i København. Eller i hvert fald så'n halvhjertet bilfri by. Hvis jeg var tovholder på det projekt, så var det kun politi og redningskøretøjer, der fik adgang. Men næ næ næ - vi skal jo tage hensyn til alle dem, der bor i midtbyen (som om de nogensinde tager hensyn til os). Der skal både køre busser, private vagtværn (en forbandelse på linje med hjemmeværnet) og postbude. De må da kunne undvære post i tre dage. Eller også kunne posten tage cyklen ligesom os andre.

Hvorom alting er, så cyklede jeg i dag gennem byen (uden synderligt at lægge mærke til, at det var bilfri by) og tænkte på alle de fantastiske andre arrangementer, man kan lave ud af det koncept. Jeg kom bl.a. frem til:
hundelortefri by
hundefri by (ville nok på langt sigt medføre ovenfornævnte - at slå to pestilenser med et smæk)
børnefri by
barnevognsfri by
Søren Pindfri by
Louis Vouitton-taskefri by (også kopierne)
Christiania-cykelfri by
Reklamefri by


Lorten ind i hunden, hunden ind i bilen, bilen ud af byen! -Go' weekend