Pebermakrel vs pebermynte

I torsdags spiste jeg en halv pebermakrel til frokost. Det er både sundt og velsmagende. Men den burde altså komme med sådan en liste over bivirkninger ligesom receptpligtig medicin. For pokker da... Umiddelbart efter nød jeg min eftermiddagskaffe, som i etaten har en ret tjæret smag (ja, der er sikkert mindre tjære i en Prince Light 100). Men kaffen til trods kunne jeg stadig smage min pebermarkrel. "V6-tyggegummi med ekstra pebermynte", tænkte jeg så. Men nej... Pebermakrel vandt over pebermynte. Endelig sidst på eftermiddagen var smagen ved at være væk og dukkede kun svagt op i forbindelse med bøvsning. Pyhhh...

Efter arbejde besluttede jeg mig så for at snuppe en 5km på løbebånd, og omend sundt så fortrød jeg. Allerede efter 1,2 km med en stigning på 2 og 14 km/t begyndte min mave at skulle defragmentere lidt, hvilket betød at evt. unødvendig luft lige skulle bøvses ud i træningslokalet. -Og der var den sgu' igen. Imponerende hvad man får for 24,- kr i ISO. Dang... Det sidste jeg lugtede/smagte til den var i slutningen af den efterfølgende matematik-time (tror også mine medstuderende nåede at nyde duften af et par timer gammel pebermakrel). Nu er det lørdag og jeg vil nyde en pebermakrel-fri weekend.

P.S. Dette er ikke et angreb på pebermakreller, men blot en reminder om, at der er gode ting, som har uforudsete bivirkninger. Lidt ligesom at hakke chili og så klø sig i øjet bagefter. Eller i skridtet!