Hvad??.. Kan alle se, hvad jeg skriver??...

onsdag, december 21, 2005

John Iversens lommer

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne fik så mange indlæg omhandlende John Iversen her på bloggen, at når man google "John Iversen diætpenge", så kom jeg op som nr. 1. Det bliver nu nok rimeligt svært, men jeg gør et forsøg. Da jeg i dag googlede John, så jeg til min glæde, at nogle havde tømt hans lommer. Det har givetvis været årets største udbytte. Historien melder selvfølgelig ikke noget om, hvor mange penge han mistede, men det er nok af hensyn til at man ikke vil gøre os EU-borgere rasende. Til gengæld er jeg sikker på, at der er to gade-røvere, der straks bestilte business-class billetter til Brasilien og nu sidder og nyder deres otium. -Aldrig mere skal de arbejde!