Lektion i stædighed

Onsdag morgen strejkede buschaufførerne i København, så i sne-kaoset kørte jeg Seetha til Hovedbanen. Da jeg returnerede, kørte jeg som vanligt ind ad Prinsesse Charlottes Gade (PCG) fra Jagtvej. PCG er så smal, at der kun er en vognbane, men det har aldrig været noget problem. Folk holder som regel ind eller venter, så kørende fra Jagtvej kan komme væk fra Jagtvej. Det er dét, der i færdselsloven er reguleret i § 3 om at vise hensyn.

Men ikke sådan en snefyldt onsdag morgen, næ nej. Ham, der kom imod mig, gav sig sgu' ikke. Han kørte helt op i snuden på mig. Havde det ikke været for den varebil, der var kørt ind bag mig. Jeg holdt nu som den berømte lus og kunne hverken det ene eller det andet. Min tålmodighed slap op efter ca. 30 sek. og jeg valgte at rette henvendelse til føreren foran mig. Det stod hurtigt klart, at han ikke sådan var til at forhandle med, så jeg gik over til fyren bag mig. Heller ikke han var til at hugge i. Fin situation at stå i. Der gik vel en 5 minutter (det er meget lang tid), hvor jeg forsøgte at overtale dem begge til at slide lidt på deres bak-gear i håbet om, at vi alle kunne komme videre. Intet resultat....

Nå - hvis de kunne, så kunne jeg vel også.
"Fint", sagde jeg, "heldigt, at jeg bor lige rundt om hjørnet", og så låste jeg bilen og skred. Pludseligt blev de begge lidt mere medgørlige, men der havde de opbrugt al min goodwill. Så jeg skred hjem, og da jeg kom tilbage 15-20 min. senere, havde de sgu' begge slidt på deres bak-gear. Barnligt - ja. Tilfredstillende - bestemt.