Underwater Molle

Ha..!!.. Det er alle pengene værd. Vores DNA-mand Jakob og jeg testede i dag mit, øhh Kondomatens, (man ved sgu' aldrig, hvor Told og Skat læser med) nye undervandshus i hotellets pool. Det i sig selv, var fantastisk, men hvad slog mig endnu mere som værende fascinerende var, hvad det er der gør, at to voksne mænd (på hhv. 38 og 30 år, hvoraf den ene har en Ph.D i biologi og velsagtens er en af de førende DNA-folk, Danmark har) kan blive så begejstrede for at tage et billede under vandet. Først og fremmest gjaldt det om at få skidtet under vandet og skudt både foto og video. Dernæst skulle resultatet bedømmes, men her stopper det ikke. Samtalen bevægede sig simpelthen ind på så interessante emner som dug forårsaget af temperaturforskellene mellem lufttemperatur og vandets temperatur 30 meters dybde, trykkets indvirkning på betjening af knapperne, knappernes udforming, O-ringens evner, udviklingen indenfor undervandsfotografi og John Iversens diæt-penge-høst. Det er jo fantastisk. Intet mindre end det man kalder fuld valuta for pengene. I morgen i bilen på vej til centeret har jeg tænkt mig, at vi skal se billederne. De vil helt sikkert vække begejstring og hvem ved, hvilke samtale-emner, det kan føre med sig.

For ligesom at give en forsmag på vidunderet, har jeg smidt et par billeder med. Et selvportræt af forfatteren og hotellet, som det ser ud 10 cm under vandoverfladen. Dette forringer på ingen måde hotellets skønhed. Det bidrager ikke væsenligt til Phukets arkitektur. På den anden side er det heller ikke arkitektur, Phuket er kendt for.

Dette var ordene. De næste skud fra under vandet, dukker nok op i næste uge, da vi er tre stykker, der tager et dyk ved Shark Point på søndag (og efter sigende skulle stedet vrimle med hajer, som EU-politikere om den bog, hvor man noterer sig for at få sine EU-diæt-penge)