Babelstårnet anno 2005

Det er fantastisk at arbejde med mennesker fra hele verden. Det er vidunderligt at se så mange nationaliteter arbejde for den samme sag, men desværre står sproglige, kulturelle og faglige forskelle i høj grad i vejen for det bedste resultat hernede. Som udgangspunkt er resultatet godt nok, men samtlige afdelinger kunne effektiviseres enormt. Dels er det ikke alle, der har samme arbejdsmoral og uddannelse, og så er der nok en masse økonomi og politik, der spiller ind. F.eks. sidder der en ung australsk pige som chef for DNA-sektionen. Det betyder, at når en svensk professor i DNA og en dansk PhD'er i DNA afleverer deres resultater, så bliver de gennemgået af en pige i tyverne. Gad vide, om hun nogensinde har sat dem i rette..??

Indimellem kommer man lidt på tværs af hinanden. Ikke tilsigtet, men simpelthen på grund af kultur-forskelle. F.eks. blev vi forleden meget ivrige, da vi kun manglede at få verificeret fingeraftrykkene for at kunne få endnu en person endeligt identificeret. Desværre havde den New Zealænder, der skulle tage sig af det, ikke samme arbejdsiver, så han hidsede sig op, da vi begyndte at rykke for sagen. Så hidsede vi os op, fordi det allerede havde varet længe nok. Men generelt er folk ekstremt flinke, hjælpsomme og atmosfæren er glimrende. Næste gang sådan noget sker, håber jeg, at danskerne kan få fingeren ud og åbnet for pengekassen og så tage et ordentligt ansvar. Som f.eks. New Zealand. Det er 3 mdr. siden, de identificerede den sidste af deres 3 statsborgere. Alligevel stiller de stadig med omkring 10 mand hernede. Og det er netop blevet besluttet, at de 10 mand bliver til udgangen af året. Der er ingen smalle steder der.

Umiddelbart kunne jeg ikke forestille mig, at det koster alverden at have de 4-5 mand, som Danmark har valgt at bidrage med. Hvis man skar lidt i John Iversens diætpenge (bare dem i venstre bukselomme) - kunne man vel fortsætte til udgangen af året og tilmed hjælpe med genopbygningen. Men John var nok på sin arbejdsplads (for én gangs skyld), da man skulle fordele, hvor mange penge, der skulle gå til u-lande og hvor mange, der skulle gå til diæter.

I øvrigt er jobbet spændende og givende. Det bedste er næsten at opleve, hvordan folk fra hele verden arbejder sammen.