Hvad??.. Kan alle se, hvad jeg skriver??...

mandag, juli 25, 2005

Tsunami II

Der har været et mindre jordskælv her. Det har resulteret i en total tsunami-panik, således at hoteller i Phuket i nat blev evakueret. Det var bestemt at skyde gråspurve med kanoner, men de har lidt så meget under den første, at de nok ikke tager flere chancer.

Vil bare orientere om, at jeg har det godt. Befinder mig på Koh Tao, der slet ikke blev ramt af tsunamien, så selvom det var gået løs, havde jeg stadig haft det fint.

Er i øvrigt netop blevet færdig som Advanced Open Water diver. I skal nok få nogle billeder senere.

1 Comments:

Anonymous Anonym said...

Det har været en fornøjelse at følge dine beskrivelser herinde, Vads. Selvom der ikke altid er faldet en kommentar af, så har jeg fulgt ivrigt med.

Især dit hajbillede så fantastisk ud - mens jeg godt kunne have undværet dig i bar mave...

Nu er det vel snart slut. Du er nærmest uddannet eksotisk erhvervsdykker men skal hjem til lille Danmark, hvor vandet er grumset og sigtbarhed er noget man drømmer om.

Jeg fik overstået prøverne inde på Absalonsgade og det gik godt. Især paratviden-prøven havde jeg styr på, og samtalen var en hel anden end sidst - hvilket var yderst positivt. Nu er det op til de herrer derude at træffe det rigtige valg - jeg har gjort mit.

Ellers håber jeg din tur fortsætter med at være lige så fantastisk som den har været hidtil. Vi ses herhjemme. Du bliver selvfølgelig inviteret op til en kold pils i fars nye crib, så snart du lander ;)

10:11 PM

 

Send en kommentar

<< Home