Hvad??.. Kan alle se, hvad jeg skriver??...

fredag, juli 08, 2005

Memories - sponsored by....

I dag var en lidt speciel dag. Vi var på dét, der benævnes Site 2, hvor man opbevarer en stor del af de omkomne. Stedet er opført af den norske regering og der manglede mildt sagt ikke en kæft. Man kan godt få det lidt dårligt, når man tænker på, hvor lidt Danmark spytter i kassen (til gengæld går det nok lige op, hvis man ligger John Iversens EU-diæt-penge oveni det danske bidrag. Men Norge er jo heller ikke med i EU). Jeg talte i sidste uge med en canadisk tandlæge, som sagde, at forholdene på Site 2 er bedre end dem, han arbejder under i Canada. Heja Norge. Jeg vil skåne jer for yderligere detaljer omkring Site 2 - det er der vist ingen, der har lyst til at kende mere til.

Vil til gengæld indvie jer lidt i detaljerne omkring "Memorial Wall". Denne mur er opført af det amerikanske firma Kenyon. Dette firma lever af død og ulykke. De kan på meget kort tid rykke ind i et katastrofeområde og sætte alt op. Administration, personale-forhold, opbevaring af lig, læge-hjælp, faciliteter til obduktion og tandlægeundersøgelser af lig. You name it. Det de er aller-allerbedst til, er nok at fakturere. De kræver nogle kæmpe summer for deres arbejde, og i min mund smager det ret dårligt. Thailand eller Sri Lanka ville aldrig have haft råd til deres assistance, men heldigvis har Australien betalt gildet. Nå, men Kenyon har tjent så godt på den her opgave, at de har været så gavmilde at rejse en "Memorial Wall" i intet mindre end 24 karats spån-plader. Men her stopper deres gavmildhed ikke. De har tilmed sponseret hvid maling til muren. Med lige store mellemrum har man placeret flag fra de lande, der mistede statsborgere. Det er på ingen måde smukt og vejr og vind, vil sikkert have fjernet denne mur inden længe. Det er der nok næppe nogle, der vil savne. På muren har pårørende skrevet hilsner, digte m.m. til de afdøde. De har hængt billeder op og sat plasticblomster. Vi gik en tur langs muren og det var bestemt rørende. Vi forlod stedet med en klump i halsen, og jeg med håbet om, at man kunne finde råd til at betale en kunstner for at opføre noget bedre.