Hvad??.. Kan alle se, hvad jeg skriver??...

mandag, maj 15, 2006

Juice og cosinus

Nu er jeg jo ikke det, man i dagens Danmark vil betegne som en vel-uddannet mand, så jeg har ikke den store eksamens-læsnings-erfaring. Sidst jeg læste til eksamen var i '93, da jeg fik min hue. Eller læste jeg??.. Det var jo også den sommer, jeg fik min paraglider og der blæste stort set 7-8 sekundmeter fra NV nord for Løkken hele den sommer. Nej - læste vist ikke ret meget. Men har dog hørt om, at folk udvikler syge tendenser, når de skal læse til eksamen, og med mit ene fag har jeg nok udviklet en lille tendens (godt man ikke skal op i flere fag). Jeg drikker de underligste juicer fra Nørrebros grønthandlere. Fedt at bo på Nørrebro. Har nu prøvet alt undtagen tomat-juice (som er fandens opfindelse - selvom nogle forsøgte at gøre det godt med Bloody Mary). Favoritterne er passionsfrugt-juicen og kokos-ananas-juicen. Yummy.... Mon det går over igen?

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Hehe. Ja det er for sjældent man tænker over hvor dejligt det er ikke at skulle gå til eksamen længere...

Læste i øvrigt forleden, at flere og flere unge får medicin mod eksamensnerver. De får betablockere for at sætte hjertet på kanal rolig og dulme nerverne. Amen hva sker der...

Fedt at bo på Nørrebro.

Kan ikke helt gennemskue om det var en joke. Jeg vælger at opfatte det som én i og med, at der jo beviseligt INTET fedt er ved Nørrebro.

Måske skulle man give de stakkels indbyggere de omtalte betablockere, så de med hvilepuls kunne begive sig udenfor til det drab, der måske venter lige om hjørnet :D

Held og lykke til eksamen MOLVINS :D

3:44 PM

 
Blogger Mollerikken said...

Det er top-fedt at bo på Nørrebro... Her kan man få juice, der er så eksotisk, at Fields kommer til at ligne Spar Marked i Saltum.

Betablockere behøver jeg vist ikke. Skulle hellere have cuttet min internetforbindelse. Så ville eksamens-læsning nok foregå væsentligt nemmere.

Drab hører virkeligheden til i en storby, Migger. Hvis man ikke kan klare mosten må man jo rykke ud til for/øre-staden.

3:57 PM

 

Send en kommentar

<< Home